Header menu

Tirsdagsbarok #3 - Bachomania

11 sep

Dato

11.09.2018, 19:30 til 21:30
60-100 kr.
Velkommen til den nye koncertserie Tirsdagsbarok, hvor swingende barokmusik møder rødvin og sprælske musikere!

 

Sensommervibes, levende lys... og Bach i topform!

Hjertelig velkommen til tredje koncert i vores tirsdagsbarokserie, hvor vi denne gang har fundet det absolut saftigste frem fra barokmusikkens fadebur til

*** Bachomania ***

Kig forbi, glem hverdagen, nyd nogle tidløse Bach-hits og få et glas vin i hånden.

Som en storesøster til "Morgenmadskoncerten" blot med aftensol og vin i stedet for morgenlys og kaffe - den sprøde musik og de afslappede rammer er akkurat, som det plejer.
Koncerten er for alle uanset om du er passioneret kender eller helt grøn koncertgænger!

Aftenen afsluttes med jam (415 hz) og åben scene. Bliv endelig hængende!

Program (ca. 1 times musik inkl. kort pause)

- Blokfløjtekoncert i G-dur sat sammen og tilpasset fra BWV 215 & 115
- Cembalokoncert i A-dur, BWV 1055
- Brandenburgkoncert nr. 6 i B-dur, BWV 1051

Efter koncerten: jam, sludder og vin.

Band: 

Lucas Eiby Seidenfaden (blokfløjter), Arsema Asghodom (violin & bratsch), Mika Persdotter (bratsch), Adam Grauman (viola da gamba), Hanna Loftsdóttir (cello) & Yngvild Vivja Haaland Ruud (cembalo)

Billetter kan købes på billetto (følg link) eller i døren og inkluderer både koncert, jam og et glas hvid eller rød vin. Mere vin kan købes i vinbaren til lille pris så længe lager haves.
______________________________________________________

Tirsdagsbarok er et samarbejde mellem Amager Klassisk og Kvarterhuset Amager.

Koncerterne er støttet af Oticon Fonden, Solistforeningen, Københavns Kommune, Amager Øst Lokaludvalg og Kvarterhuset.

Har du lyst til at blive medlem af Amager Klassisk? Skriv til amagerklassisk@gmail.com - medlemskab giver 20% rabat på Tirsdagsbarok og andre arrangementer i regi af Amager Klassisk (heriblandt Morgenmadskoncerten).

 

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.