Header menu

Supersjov søndag #2: Teaterforestilling og genbrugsworkshop

01 mar

Dato

01.03.2020, 11:00 til 14:00
Den anden af 3 herlige søndage for dig og dit barn, med teaterforestilling og genbrugsworkshop

’To BE’ - teaterforestilling af Passepartout Theatre Production

Kvarterhusets store sal kl. 11.00-12.00.
For de 6-12-årige og deres voksne.
Pris: 40 kr. Både børn og voksne skal have billet. Købes på billetto.dk.

En rørende, underholdende og fantasifuld fortælling for børn om Menneskerettighederne og andre dilemmaer i vores globale samfund, i form af en kærlighedshistorie om en yndig badesvamp og en maskulin tandbørste. Historien folder sig ud i samspil med skægge lyde og eksotiske rytmer - og til skønne strejf af melodistumper fra en fjern mundharmonika eller en kontrabas et sted.
’To BE’ er en forestilling fuld af håb - om din, min og alles ret til et værdigt liv.

Genbrugsworkshop

Børnebiblioteket kl. 12.00-14.00.
For børn i alle aldre og deres voksne.
Gratis. (Tilmelding ikke nødvendig).

I forlængelse af teaterstykket ’To BE’ inviterer vi børn og voksne med til en spændende og anderledes workshop i børnebiblioteket, hvor alle, sammen med teatret, kan eksperimentere med genbrugsmaterialer og genskabe oplevelser fra forestillingen.

OBS: I forbindelse med genbrugsworkshoppen må I meget gerne aflevere mindre køkkenmaterialer til os, som I ikke længere har brug for. Vi stiller en kasse frem i børnebiblioteket i ugerne op til workshoppen, som kan rumme disse små ting.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.