Header menu

Sommerscenen: Trio Klezmer

28 aug

Dato

lør. 28. aug. kl. 15.00 til kl. 17.00
Fri entré til udendørs koncert
Trio Klezmer er på toppen af sin bane. Nussbaum, Smidl og Ougaard i et forrygende show med fri entré

Om udendørsscenen og sommerkoncerterne

På 3 lørdage og en søndag i august inviterer vi til tilbagelænet lytning eller fremstående dans omkring vores udendørs scene - hvad der passer dig bedst! Koncerterne er med fri entré, og vi er så glade for igen at kunne holde udendørs koncerter.

Gå ikke glip af chancen for at opleve Trio Klezmer

Channe Nussbaum: Vokal, Mette Smidl: Violin, Øyvind Ougaard: Harmonika

Med udgangspunkt i traditionel klezmer og jidishe lieder skaber denne trio sit eget univers. Her udfoldes spillemandens råstyrke såvel som nutidens rytmik og tonesprog.

Channe Nussbaum er i centrum. Ikke alene fordi hun er trioens sangerinde og sceniske frontfigur, men også fordi hun skriver en stor del af trioens materiale : Nye sange, der forener det bedste fra traditionen med et friskt pust af fornyelse.

Mette Smidl spiller rendyrket klezmer-violin, men på velvalgte steder tilfører hun et ekstra element, når hun slår sig løs i dén sigøjner-stil, der er et andet af hendes specialer og et markant bidrag til trioens særlige udtryk.

Øyvind Ougaard er en sand virtuos. I hans harmonikaspil forenes det traditionelle med elementer stort set alle musikalske genrer. Resultatet er en bund, der rummer såvel spillemandens råstyrke som nutidens rytmik og tonesprog.

Tilsammen er disse tre personligheder gået sammen om at forfølge to mål: Dels at rendyrke traditionel klezmer og jidishe lieder. Dels at udforske nye veje ved at lade medbragte påvirkninger udfordre traditionen. På debut-CD´en "Trio Klezmer" kan man høre resultatet.

Sikke et sceneshow!

På scenen arbejdes fortløbende videre. Udover videreudviklingen af det musikalske, giver trioens sceneoptrædener mulighed for at følge arbejdet med det verbale udtryk. Siden Marx Brothers har der næppe været nogen, der tog dén side af sagen så alvorligt (!)
Men til syvende og sidst er det musikken, der er det bærende element. Denne trio består af tre musikere, der definitivt kan deres kram. Og som tilskuer bjergtages man måske især af, at de hver for sig, og på hver deres måde, har musikken som en så naturligt integreret del af helheden, at det bliver personlighederne, der står frem og træder i karakter.

Hør mere om Trio Klezmer

Du kan læse og lytte meget mere om/på Trio Klezmer på www.trioklezmer.dk

Kontakt