Header menu

Ole Kock Hansens A Very Big Band m. Bobo Moreno

13 maj

Dato

13.05.2018, 15:00 til 18:00
Danmark førende Jazz Crooner Bobo Moreno kommer søndag d. 13. maj 2018 kl. 15:00 til Amagerbro Jazz i Kvarterhuset.

Bobo og Big Band

Han optræder sammen med et af de mest velspillende Big Bands i landet nemlig ”A Very Big Band” under ledelse af Ole Kock Hansen.
 

A Very Big Band

Ole Kock Hansen, som i mange år arbejdede med DR Big Band´et både som pianist, dirigent og arrangør, har sideløbende ledet sit eget ”A Very Big Band”, som jævnligt har optrådt i klubber og på jazzfestivaller med mange forskellige solister, - f.eks. Benjamin & Marie Carmen Kobbel og sangerne Ann Farholt, Cæcilie Norby og Bobo Moreno.
 

Søndag i godt selskab

Denne søndag kan man netop møde sangeren Bobo Moreno samt orkestrets egne fine solister, heriblandt saxofonisten Jens Søndergaard, som tit optræder i mange andre konstellationer.

Sammen med Ole Kock Hansen´s ”A Very Big Band” er Bobo som en fisk i vandet bl.a. med kendte numre af Frank Sinatra, Ray Charles, Mel Tormé plus originalkompositioner i Ole Kock Hansen´s egne fremragende arrangementer. Bobo´s optræden med ”A Very Big Band” er altid en stor succes, så det er en god idé at få sikret sig billet, enten via nettet eller i dørsalget på spilledagen.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.