Header menu

Koncert: Andreas Tophøj og Rune Barslund

09 mar

Dato

09.03.2018, 20:00 til 21:45
100
Billetpriser: 100 kr.
Den prisbelønnede danske folkemusik-duo Andreas Tophøj & Rune Barslund spiller koncert i Kvarterhuset.

Berejste herrer med violin og accordeon

Andreas Tophøj og Rune Barslund, to af deres generations førende folkemusikere i Danmark, optræder med violin, accordeon, bratsch, whistle og vokal. Den velspillende duo med jyske rødder har efterhånden mange turnéer i både ind- og udland bag sig, og har de sidste par år indtaget England, Wales, Finland og Tyskland på spillesteder og festivaller. I 2018 kan også Skotland og Irland se frem til at få besøg af duoen når de bl.a. gæster Celtic Connections i Glasgow og Imbolc International Music Festival i Belfast.

Ny dansk folkemusik

Andreas og Rune beriger publikum med deres bud på ny dansk folkemusik, der er stærkt påvirket af musiktraditioner fra andre endnu mere regnfyldte, solbeskinnede og kolde himmelstrøg. Paletten med inspiration er fyldt op gennem lange ophold i Irland og Amerika, og gennem rejser og møder med nordiske og keltiske musikere og musikkulturer. Deres originale repertoire er formet i denne spændende musikalske smeltedigel, som også trækker tråde til deres andre bands - Kasír og Basco. Det er to erfarne herrer med et flot og medrivende sammenspil.

Der kommer et album i 2018 - hør først ep'en "Fragments".

Andreas og Rune udgav i foråret 2017 den digitale EP ”Fragments”, hvor også den internationalt anerkendte pianist Timo Alakotila (FI) medvirker på to skæringer. EP’en er et uddrag af duoens debut album, som udkommer i 2018. Duoen modtog prisen for ”Årets Track” i 2012 ved Danish Music Awards Folk. Tre år senere blev Andreas i 2015 nomineret som “Årets Kunstner”.

 

 

 

 

 

 

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.