Header menu

Jonathan Andersen Quartet

07 jul

Dato

ons. 07. jul. kl. 19.30 til kl. 21.30
50-100 kr.
Jonathan Andersen Quartet gæster Amagerbro Jazz under årets Jazz Festival.

Jonathan Andersen Quartet

Bassist og komponist Jonathan Andersen udgav sidste år sit første album ”Tiny grass is dreaming”. Udgivelsen har fået adskillige rosende anmeldelser. De medvirkende musikere har hver især spillet i mange sammenhænge og gjort sig bemærket og sat deres præg på den danske jazzscene. Musikken bevæger sig fra den nordiske lyriske tradition over påvirkninger fra amerikanske jazzmusikere til moderne samtidsjazz.

Jonathan Andersen blev sidste år nomineret til en Danish Music Award Jazz i kategorien ”Årets jazzkomponist” – og i Niels Overgårds anmeldelse i JazzNyt hedder det, at ”Jonathan Andersen har lavet et album han kan være stolt af. Det fortjener at blive hørt af jazzlytteren, der sætter pris på akustisk jazz. Med gode melodier fremført af en velspillende kvartet”. 7. juli er bandet live i Amagerbro Jazz.

Line-up: 

Jacob Anderskov (Piano), Magnus Thuelund (Altsaxofon), Karsten Bagge (Trommer) og Jonathan Andersen (Kontrabas).

Foreningen Amagerbro Jazz

Amagerbro Jazz er en forening skabt af lokale entusiaster med fokus på jazz af høj standard i en uformel ramme i det lokale kulturhus, Kvarterhuset. Kom tæt på musikken i den hyggelige koncertsal og nyd den gode stemning - uanset om du blot er nysgerrig på jazzen eller garvet entusiast.

Hvordan finder jeg Amagerbro Jazz?

Ta´ en bus eller Metroen, kun få minutter fra den smukkeste koncertsal i byen. Kvarterhuset ligger midt i Holmbladsgade. Post- og Taxi-adressen er: Jemtelandsgade 3, 2300 Kbh S. Fra Metroen, station Amagerbro, er der blot to minutters gang. Buslinjerne 250S og 5C holder også ved Amagerbro Metro station.

Billepris og medlemskab:

Entré: 100 kr. 

Medlemmer: 75 kr. 

Studerende: 50 kr. 

Du kan blive medlem af Amagerbro Jazz. Et medlemskab koster 100 kr. om året og kan købes i forbindelse med koncerten. Medlemskab giver 25% rabat på billetter.

Covid-19

Vi følger naturligvis de til en hver tid gældende retningslinjer for Covid-19, så alle kan få en god og tryg koncertoplevelse i Kvarterhuset.