Header menu

Historieklubben Amager 2: Christian d. 2.

23 nov

Dato

man. 23. nov. kl. 19.00 til kl. 21.00
40 kr. + gebyr
Christian den anden - sort får og Amagers "far"

Christian d. 2. 

For øen Amager har ingen konge vel spillet større rolle. Uden ham var hollænderne aldrig blevet inviteret til øen - og hvem ved hvordan Amager så i dag ville se ud? 
Men hvis der er et sort får i den danske kongerække - så må det næsten være Christian d. 2 (1481-1559). I modsætning til de fleste andre konger huskes Christian 2. stadigt - langt fra kun for det gode. Han er omgærdet af myter og dramatiske historier som ingen anden. Svenskerne har aldrig tilgivet “Christian Tyran” for det Det Stockholmske Blodbad. Men han huskes også for kærligheden til smukke Dyveke og forholdet til Mor Sigbrit. For slet ikke at nævne at han er omdrejningspunkt i den måske mest kendte danske roman “Kongens Fald”. 

Om foredragsholderen

Lars Bisgaard vil præsentere os for mennesket bag myterne - og klarlægge hvad der helt præcist foregik i det bloddryppende stockholmske efterår for præcist 500 år siden. 

Lars Bisgaard er historiker på Syddansk Universitet og er specialist i dansk senmiddelalder og reformation. I 2019 udgav han den meget roste biografi “Christian 2.” 

Husk Mundbind

Til arrangementet skal du medbringe mundbind. Dette er påkrævet når du bevæger dig i Kvarterhusets caféområde og bar samt når der serveres forplejning.

 

Kontakt