Header menu

Gratis udendørs koncert: Brumbasserne

11 jul

Dato

11.07.2019, 17:00 til 18:30
Fri entré
Brumbasserne kommer igen til Kvarterhuset Amagerbro

Musik for alle - ikke mindst børn

Brumbasserne byder børn i alle aldre på en skøn musik oplevelse med jazz, sang og rytmik. Vi havde sidst besøg af Brumbasserne under Amager Børnemusikfestival hvor de spillede en udsolgt koncert for et meget begejstret publikum, hvor de yngste var under 1 år og de ældste over 70. Koncerten er en del af Copenhagen Jazz Festival.

Kvarterhusets udendørs koncerter er et samarbejde mellem Kvarterhuset, Kvarterhusets café og Amagerbro Jazz.

Yderligere beskrivelse:

Jeg har en bog - en magisk bog - og når jeg åbner bogen, fyldes luften af toner, fantasi og fortryllende fortællinger. Lyt engang... Brumbasse-koncerten er i gang. Fortælleren Signe åbner sin bog og ud flyver de tre brumbasser: Morgenbasse, Tykkebasse og Fitnessbasse. Tre helt forskellige brumbasser som dog har det tilfælles, at de elsker musik og sang og gode historier. Med omdrejningspunkt i Signes magiske bog bliver børnene ført igennem en koncert fyldt med sjove fællessange, sej rap, udfordrende musikalske lege for krop og stemme samt præsenteret for spændende historier fortalt til et originalt musikalsk akkompagnement. Brumbasserne er: Signe Kærup Hjort: fortælling og sang. Jens Kristian Andersen: kontrabas, rap, sang. Thomas Sejthen: kontrabas, sang. Martin Seier: harmonika, saxofon, melodika, human beatbox, sang.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.