Header menu

Four more years: Forstå det amerikanske præsidentvalg

29 okt

Dato

tor. 29. okt. kl. 19.00 til kl. 21.00
200 kr.
Billetter hos Folkeuniversitetet
Var Donald Trump undtagelsen, der bekræftede reglen?

Vær vidende når valget går i gang

Til oktober får vi besøg af USA-ekspert Mette Nøhr Claushøj. Hun skal gøre os klogere på diverse problemstillinger vedrørende det amerikanske præsidentvalg til november. Arrangementet er et samarbejde mellem Folkeuniversitetet i København og Sundby Bibliotek.

Tager meningsmålingerne fejl igen?

Var Donald Trump undtagelsen, der bekræftede reglen? Kort før præsidentvalget i USA får vi et glimt af svaret, når USA-ekspert Mette Nøhr Claushøj taler om sandsynligheden for, at amerikanerne vælger en ny præsident. Hvad synes amerikanerne om Trump i dag, og hvad synes de om hans modkandidat? Hvilken indflydelse fik coronavirus-nedlukningen på valgkampen? Kan vi overhovedet stole på meningsmålingerne, der tog så meget fejl for fire år siden? Hvad er vigtigst for amerikanerne, når de sætter deres kryds? Og hvordan vil det forandre USA, hvis en ny person indtager Det Ovale Værelse – eller hvis Trump bliver? Bliv klogere på det måske vigtigste præsidentvalg i USA’s historie.

Foredrag ved Mete Nøhr Claushøj

Ved ekstern lektor, Master of International Affairs, American Politics & Ethics, Mette Nøhr Claushøj

Billetter købes via Folkeuniversitetets hjemmeside

 

Kontakt