Header menu

Forfatterforedrag: Asta Olivia Nordenhof - “Penge på lommen”

07 okt

Dato

ons. 07. okt. kl. 19.00 til kl. 21.00
50 kr. + gebyr
Asta Olivia Nordentoft holder foredrag om sin nye roman, der følger debuten som lyriker for syv år siden

Drømmeansigtet og den politiske roman i det 21. århundrede

Syv år skulle der gå før vi igen fik adgang til ny litteratur fra forfatteren Asta Olivia Nordenhof, der i 2013 udgav den prisbelønnede digtsamling “Det nemme og det ensomme”. Siden er Nordenhof gået fra at være nyudklækket forfatterskoleelev til at være fast underviser på Forfatterskolen og lyrikken afløst af prosa. I den socialrealistiske, politiske roman “Penge på lommen”, som er første del af en romanføljeton, der har mordbranden på Scandinavian Star som et gennemgående motiv, møder vi de fiktive karakterer Kurt og Maggie. De bor på en gård lidt udenfor Nyborg, hvor Kurt har held med at drive et busselskab og Maggies sorgfulde eksistens prøver at forstå, hvad kærligheden har gjort ved hende. Virkelighedens tragiske mordbrand og de fiktive karakterers sælsomme liv, danner bagtæppe for nyskabende litteratur, der undersøger kapitalismens menneskelige konsekvenser.

Tak til arrangørerne

Aftenen arrangeres i samarbejde med Amar:litt. Støttet af Stantens Kunstfond & Amager Øst Lokaludvalg.

 

 

 

Kontakt