Header menu

Foredrag: Tæm eliten

19 nov

Dato

19.11.2018, 19:00 til 21:00
Fri entré
Kom til foredrag og debat om det danske demokrati, som skranter

Forfatterne til bogen "Tæm eliten"

Kom til foredrag og debat om det skrantende danske demokrati - baseret på bogen 'Tæm eliten - fra magtelite til borgerdemokrati" af Andreas Møller Mulvad, Anton Grau Larsen og Cristoph Houman Ellersgaard fra 2017.

Elitedemokratiet Danmark

Det danske demokrati er et elitedemokrati. Danske politikere genereres i overvejende grad i en osteklokke, der udgøres af 2-3 studier på Københavns og, i mindre grad, Århus Universiteter.

De politikere, der senere kommer til at sidde på landets mest magtfulde poster, har i mange tilfælde kendt hinanden siden studietiden, og lært at tale "det samme sprog".

Hvordan kan vi ændre vores demokrati til det bedre?

Nu kommer forfatterne til bøgerne ’Magteliten (2015)’ og ’Tæm eliten (2017)’ til Kvarterhuset for at give et foredrag, baseret på bøgerne. De redegør bl.a. for forskellige demokratiopfattelser og hvorfor populisme ikke er et særligt entydigt begreb. Dårlige politiske beslutninger eksemplificeres med en række sager, med DONG-salget som det mest prominente. Til sidst kommer de med et forslag til at forbedre og vitalisere det danske demokrati

Ved salget af DONG viste undersøgelser, at omkring 80 procent af befolkningen var uenige i salget. Vi spørger sammen med forfatterne: Hvorfor får det ingen konsekvens?

Tid til spørgsmål og debat

Foredraget vil være indrettet, så der er tid til at stille spørgsmål og debattere. Vi glæder os til en aften med Andreas Møller Mulvad og Anton Grau Larsen.

Kvarterhuset Amagerbro, mandag 19/11 kl. 19. Fri entré.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.