Header menu

Flegmatic Moods

06 jul

Dato

tir. 06. jul. kl. 19.30 til kl. 21.30
50-100 kr.
Flegmatic Moods gæster Amagerbro Jazz under årets Jazz Festival.

Flegmatic Moods

Vibrafonisten Tineke Noordhoek udgav sidste år albummet Flegmatisk, som blev starten på trioen Flegmatic Moods. Det er spændende jazz-inspireret musik, hvad saxofonisten Christian von Bülow er garant for. I første sæt spilles udover Noordhoeks egne kompositioner numre af bl.a. Carl Nielsen, Jobim og Gismonti. I andet sæt er trioen udvidet med solocellisten Anja Lillemæhlum, hvis bløde og varme klang giver musikken en mere mørk nordisk tone. Der vil blive spillet numre fra pladen samt udvalgte numre med den særlige sørgmodige nordiske lyd.

Som JazzNyt skrev, så er der ”en dybde i musikken og en både original og meget vellydende gruppe”. Det er et udfordrende miks med klassisk uddannede musikere, der som Tineke Noordhoek har videreuddannet sig i jazzens univers og kombinerer de to verdener med klangfuldt og levende spil.  

Line up: 

Tineke Noordhoek (Vibrafon); Christina von Bülow (Saxofon og fløjte); Jeppe Holst (Guitar) og Anja Lillemæhlum (Cello)

Foreningen Amagerbro Jazz

Amagerbro Jazz er en forening skabt af lokale entusiaster med fokus på jazz af høj standard i en uformel ramme i det lokale kulturhus, Kvarterhuset. Kom tæt på musikken i den hyggelige koncertsal og nyd den gode stemning - uanset om du blot er nysgerrig på jazzen eller garvet entusiast.

Hvordan finder jeg Amagerbro Jazz?

Ta´ en bus eller Metroen, kun få minutter fra den smukkeste koncertsal i byen. Kvarterhuset ligger midt i Holmbladsgade. Post- og Taxi-adressen er: Jemtelandsgade 3, 2300 Kbh S. Fra Metroen, station Amagerbro, er der blot to minutters gang. Buslinjerne 250S og 5C holder også ved Amagerbro Metro station.

Billepris og medlemskab:

Entré: 100 kr.

Medlemmer: 75 kr.

Studerende: 50 kr.

Du kan blive medlem af Amagerbro Jazz. Et medlemskab koster 100 kr. om året og kan købes i forbindelse med koncerten. Medlemskab giver 25% rabat på billetter.

Covid-19

Vi følger naturligvis de til en hver tid gældende retningslinjer for Covid-19, så alle kan få en god og tryg koncertoplevelse i Kvarterhuset.