Header menu

Byvandring i Barndommens gade, Hærværk og Storby-blues

09 sep

Dato

ons. 09. sep. kl. 17.00 til kl. 18.30
30 kr. + gebyr
Vi mødes ved Enghave Plads St.
I fodsporene på Tove Ditlevsen, Tom Kristensen og Dan Turèll - Byvandring i Barndommens gade, Hærværk og Storby-blues

Danske klassikere på Vesterbro

Københavns Vesterbrokvarter danner ramme for flere af de største danske klassikere:

Tove Ditlevsen skrev på erfaringer fra opvækstårenes fattige og hårde arbejderkvarter på Vesterbro. I klassikeren Barndommens Gade (1943) følger vi arbejderpigen Esters opvækst med familie og skole, hendes tilværelse på gaden, hendes ofte nedslående erfaringer med mænd, og hendes higen efter en selvstændig tilværelse fri af fattigdom.

I Tom Kristensens Hærværk (1930) følger vi den livskriseramte anmelder Ole Jastrau rundt i Københavns skjulte afkroge, da han kaster sig ud i et selvdestruktivt hærværk. Et på en gang poetisk og kaotisk mørke, hvor der ikke er langt fra den ene tomme flaske til den næste.

Efter at have forladt Vangede går Dan Turèll til storbyens massekultur og dansk litteratur får sin egen nattevandrer. Stenbroen beskrives blandt andet i Storby trilogien: Drive-in Digte (1976), 3-D digte (1977) og Storby-Blues (1977).

Kom med på byvandring i sporene på klassikerne

Vi mødes ved nedgangen til Enghave St. Husk at købe billet!

Coverfoto Jette Ladegaard/Scanpix

Klassikerklubben Amager foregår i samarbejde mellem Sundby og Rodosvej biblioteker og litteraturforeningen amar:litt. Vi får støtte af Amager Øst Lokaludvalg.

Arrangementet er en del af Golden Days festivalen

Kontakt