Header menu

Auteur Filmklub Kvarterhuset & Miljøpunkt - Cirkulær økonomi

18 nov

Dato

18.11.2019, 19:00 til 21:00
Fri entré
I samarbejde med Miljøpunkt Amager afholder vi i efteråret en række filmarrangementer med miljøet på dagsordenen.

Miljøet på dagsordenen

I samarbejde med Miljøpunkt Amager afholder vi i efteråret en række filmarrangementer med miljøet på dagsordenen. Til det tredje i Kvarterhuset på Amager viser vi sammen med Alphafilm tre film om cirkulær økonomi.

Cirkulær økonomi er grundpillen i etableringen af det cirkulære samfund. Det er et bud på en ny samfundsøkonomi, som først og fremmest passer på de ressourcer, samfundet allerede indeholder. Det betyder, at alle de ting, vi omgiver os med i hverdagen, på job eller i fritiden, tillægges en værdi og herved betydning for samfundets videre udviklingsmuligheder. Opretholdelsen af denne værdi sker fortrinsvist igennem reparation, redesign, genbrug eller genanvendelse.

Med deltagelse og oplæg ved Michael Søgaard Jørgensen lektor ved Institut for Planlægning Aalborg Universitet København og cand.scient og instruktør Jacob Kjærsgaard Bendtsen.

Auteur Filmklub Kvarterhuset

er etableret som en videreførelse af Ebbe Preisler's MandagsDokumentar. I filmklubben vil der altid være en instruktør, medvirkende eller lignende til at deltage i debatten omkring en given film. Biografen er opbygget med tanke på et miljø, der hylder den levende, kritiske, tankefulde og aldrig stillestående samfundsdebat.

Filmprogrammet består således af film med meninger og indhold - og spænder fra nogle af de væsentligste højdepunkter i dokumentarfilmens historie til nutidige skarpe virkeligheds skildringer skabt af nogle af vor tids og gårsdagens store filmkunstnere.

Et arrangement består af en filmvisning efterfulgt af debat og Q&A med filmens instruktør. Filmklubben er en donations baseret medlems klub.
 

Entré

Billetter kan købes forud via Billetto eller i døren via. mobilepay ved Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3.

Billetpris (via. billetto): 60 kr.
Billetpris (via. mobilepay i døren): 70 kr.  

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.