Header menu

Program for Amar'zonia - regnskoven i Kvarterhuset

I august og september danner Kvarterhuset ramme om udstillingen "Amar'zonia - Verden Vi Lever I. Fra frustration til handling"

Velkommen til junglen

Kvarterhuset forbinder de næste 2 mdr. mennesket til naturen – og Amazonas regnskov! Oplev en forvandling, hvor du vil blive forundret over og forbundet til det store fællesskab, vi kalder naturen. Projektet opfordrer os til at udforske os selv og vores egen indre balance, som også påvirker verden omkring os.

Mennesket er det mest intellektuelle væsen på jorden og alligevel ødelægger vi vores hjem – planeten. Der er en mulighed, hver dag, for at skabe forandring i vores liv, og derved forbedre vores nutid og fremtid. Kom og vær en del af fællesskabet der kærligt gør ord til handling.

Mange medvirkende og aktiviteter

En mangfoldig præsentation af 10 kunstnere og formidlere fra Argentina, Italien, Danmark og oprindelige folk fra Amazonas Regnskov, der viser den vidunderlige verden vi lever vi.

Projektet består af udstilling, frøbank, workshops og foredrag. Udstillingen foregår i husets foyer og i børnebiblioteket, hvor også planter og sommerfugle flytter ind. Projektet er støttet af Amager Øst Lokaludvalg og Kvarterhuset. Projektet skaber direkte regenererende projekter i Amazonas regnskov; kom og hør nærmere.

Projektet er også en del af et større kunstnerisk uddannelsesprojekt mellem Amazonas regnskov og Danmark ”RUNAPA KAWSANA ALLPAN - Verden vi lever i”, hvis mission er at styrke mennesket i sin identitet og bevare biodiversiteten ved udvikling af udstillinger/workshops/ læringsspil. www.theworldwelivein.net  

Projektet støtter FN's verdensmål

Projektet støtter FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling og årtiet, 2021-2030, som er udråbt af FN som årtiet for ”Genoprettelse af økosystemerne” – et globalt opråb for at helbrede vores planet. Lad os sammen her i Kvarterhuset genoprette balancen.

Vil du medvirke?

Plante baby-sitting: Du opfordres til at tage planter med som du placerer i udstillingen, så vi kan skabe en skov af muligheder. Alt fra ”ukrudt”, persille til palmer. Planterne kan du få igen efter endt udstilling. Skriv gerne plante navn på samt eget navn, hvis du ønsker tilbage.

Frø-hop: Frø modtager vi glade, som indgår i vores frøbank i børnehøjde.

Om projektets kurator

Maria Tauber Wiese, Storyteller, står bag projekt og udstillingspakken og arbejder altid i samarbejde. Hun forlod Danmark i 2013, som konsulent og kom tilbage fra Amazonas regnskov som kunstner og aktivist. ”Det er en hyldest til hvad jeg har lært fra mennesker i naturen. Idag handler det ikke kun om at beskytte livet i økosystemet, det handler om at kunne stå imod den aktuelle forandring og skabe en ny”.

Praktiske informationer

Udstillingen kan opleves gratis mandag til lørdag i hele perioden fra 12/8 til slutningen af september.

Mandag fra kl 10-20 og lørdag til kl. 10-14.

Præsentation af de medvirkende

Julie Sichlau

Art of Heart Yoga (Danmark) / Julie Sichlau certificeret yogalærer og indehaver af Art of Heart Yoga Studio i Dragør.  Julie er jordnær og omsorgsfuld, om det er i yogaen, meditationen eller i ritualerne omkring de naturlige elementer.

Benjamin Garay

Benjamin Garay (Argentina), uddannet Audiovisuel designer fra Patagonia med speciale i dokumentarfilm, film og fotografi.

Camilla Riis Ebbesen

Camilla Riis Ebbesen (Danmark), Naturterapeut og gartner. Fortid i Amazonas regnskov, som gav grobund for fokusset på arbejdet med og i det grønne for et balanceret nervesystem og derved et sundt menneskeligt helbred.

Carmen Scioti

Carmen Scioti (Italien) Masterstudent i miljø og udvikling på Københavns Universitet. ”Det er rart at forstå naturen gennem videnskaben, men menneskelige diskussioner er rammen for at omsætte denne viden til handling”.

Eli Tamani Irarica

Eli Tamani Irarica (Amazonas Regnskov), fra Kukama-Kukamiria-folket i Peru. Skolelærer og audiovisuel producent om problemerne blandt samfundene hos sit folk. Koordinator for TSUMI, del af det nationale netværk af chaski-mikrobiografer.

Jhonathan Curi Doñez

Jhonathan Curi Doñez (Amazonas Regnskov), født og opvokset i Amazonas, ”som er ren magi og skønhed, som gør mig varm om hjertet og får mig til at udtrykke mig kunstnerisk”. Billedkunstner, håndværker og fisker i et naturligt mix.

Maria Tauber Wiese

Maria Tauber Wiese (Danmark), forelsket i den verden vi lever i, og forkæmper af at vende tilbage til det naturlige liv, bosiddende i Amazonas regnskov og Danmark. Kunstudlært af livet og grundlægger af RUNAPA KAWSANA ALLPAN.

Melissa Orihuela

Melissa Orihuela (Peru). “Den anden dag så jeg en kamæleon, jeg fandt alt, hvad jeg ville se”. Freelance kunstner, grundlægger af @ miss.combi.

Rolin Coquinche Coquinche

Rolin Coquinche Coquinche, (Amazonas Regnskov), fra Kichwa folket i Peru. Fra det interkulturelle uddannelsesprogram formabiap, skoledirektør blandt sit folk, billedkunstner og forkæmper for retfærdighed og sundhed.

Tanya Uhnger Wünsche

Tanya Uhnger Wünsche (Danmark), Need for Nature. Med sin uddannelses og projekt portofølge, som spænder fra naturvejleder til Nature Connectedness research fellow, formidles betydningen af naturen for børn og voksne.

 

Åbningsceremoni og fernisering

AMAR ’ ZONIA - Verden Vi Lever I – fra frustration til handling”

Torsdag 12. August 2021 kl. 17:00

Om udstillingen

Det handler faktisk om en forelskelse! I den smukke verden vi lever i. Kom og bliv forundret, indgå i økosystemet, Amazonas regnskov og fællesskabet. Du kan møde udvalgte formidlere og se deres fantastiske værker fra indland og udland – herunder selvfølgelig Amazonas regnskov.

Vi serverer kunstnerpræsentationer og klip af den grønne snor til udstillingen, så vejen er frit for at du selv kan skabe bæredygtige løsninger. Skandinavisk Meditationscenter leverer stilheden.

Det sker ved åbningen

  • Åbningsceremoni med blomsterbad ved kunster Maria Tauber Wiese (Danmark)
  • Balancegangen videokunst mellem Danmark og Amazonas regnskov af audiovisuel designer Benjamin Garay (Argentina) med Eli Tamani Irarica (Peru/kukama folket)
  • Identitet i Ord? business og development studerende Carmen Scioti (Italien)
  • Den indre stilhed guidet Meditation af kunstner og meditationslærer Carsten Caroc (Danmark), Skandinavisk Meditationscenter

Praktisk information

Der er gratis adgang til åbningen, men du skal booke en plads på forhånd.

Udstillingen kan opleves gratis mandag til lørdag i hele perioden fra åbningen til slutningen af september i Kvarterhuset Amagerbro.

Mandag fra kl. 10-20 og lørdag kl. 10-14.

Vi overholder naturligvis alle de til en hver tid gældende retningslinjer vedrørende Covid-19.

Det kan du gøre

Plante baby-sitting: Du opfordres til at tage en plante/ planter med som du placerer i udstillingen, så vi sammen kan skabe en skov af muligheder. Planterne kan du få igen efter endt udstilling. Skriv gerne plante navn på samt eget navn, hvis de er til låns.

Frø-hop: Har du frø? Frø modtager vi glade, som indgår i vores frøbank i børnehøjde.

 

 

Børneworkshop - Sommerfuglens besked

Velkommen til et transformationsunivers med sommerfugle! Vi inviterer familier med børn til workshops, hvor vi sammen laver smukke sommerfugle af genbrugsmaterialer, mens vi snakker om transformationen af sommerfuglen og hvordan vi kan forbedre forholdene for dem i naturen. Sommerfuglens tilstedeværelse er et tegn på sundheden i økosystemet. I Amazonas regnskov i Peru har de verdens største mangfoldighed af arter og i Danmark forsvinder flere og flere arter – det vil vi lave om på!

Sommerfuglene indgår som en del af udstillingen, hvor de skal udsmykke væggene i børneudstillingen med sommerfugle fra Danmark og Amazonas regnskov.

Praktisk om børneworkshoppen

Tidspunkt: Mandag d. 30. august i Kvarterhuset

Workshop kl. 15:30-16:30 – rettet mod børn i alderen 4-7 år
Workshop kl. 17:00-18:00 – rettet mod børn i alderen 8-10 år

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig via Biletto 

Book plads til workshoppen for 4-7 årige

Book plads til workshoppen for 8-10 årige

Når du kommer - kan du gøre dette

Plante baby-sitting: Du opfordres til at tage en plante/ planter med som du placerer i udstillingen, så vi kan skabe en skov af muligheder. Planterne kan du få igen efter endt udstilling. Skriv gerne plante navn på samt eget navn, hvis de er til låns.

Frø-hop: Har du frø? Frø modtager vi glade, som indgår i vores frøbank i børnehøjde.

Børneworkshoppen afholdes af Tanya og Maria

Tanya Uhnger Wünsche (Danmark), grundlægger af konsulentvirksomheden Need for Nature. Med sin lange uddannelses og projekt portofølge, som spænder fra naturvejleder til Nature Connectedness research fellow, formidler Tanya begejstret nødvendigheden af vild natur for børn.

Maria Tauber Wiese (Danmark), i Amazonas regnskov siden 2016. Livet i Amazonas med skønhed og eksistentielle problemer for folkene, skabte ideen om at udvikle et sommerfuglspil for bevarelse af livet i økosystemerne.  Grundlægger af RUNAPA KAWSANA ALLPAN.

 

Foredrag: Intuitionen der førte til Amazonas Regnskov

Torsdag 9. september: kl. 19:30-20:30 i Kvarterhuset Amagerbro

”Skal du så være væk et år?” spurgte en ven da jeg skulle afsted. Uden plan, men med masser af mavefornemmelse startede det med et kald fra bjergene i Patagonien, som derefter førte Maria ind i Amazonas regnskov. Til en skønhed og formål. En envejs billet blev til 4 år +

Forestil dig, at du rejser på floderne; den brune og den grønne, der fører dig ind i et spejl af sorte søer i Amazonasbassinet. Det fører dig til samfund og traditionelle og oprindelige folk, traditioner, virkeligheder og mystiker, der sætter din tro på hovedet - eller supplerer dem?

Selvlært kunstner og formidler, Maria Tauber Wiese, tager dig med på en dyb rejse ind i Amazonasbassinet ved levende at fortælle om egen transformation og horisonter. Fra konsulent med stres i Danmark til selvlært kunstner og natur- og kulturformidler i Amazonas regnskov og Danmark.

” At skabe forandring er ikke at konfrontere noget eller nogen, det er ved at fortælle historier, møde mennesker, lytte til dem og derefter finde en måde at nå hjertet på ”.

Praktisk om foredraget

Billetpris: Alm. Billet 110kr. Pensionist/kunstner/studerende/arbejdssøgende: 90 kr.

Beløbet støtter direkte kunst- og uddannelsesprojektet RUNAPA KAWSANA ALLPAN, Verden Vi Lever I, som arbejder i både Peru og Danmark.

Køb billetter her

Workshop: Naturens datter

I Amazonas Regnskov dækker betegnelsen ”Mor” over mange elementer: Planter og træer, moderen der bærer og føder os, moderen under vandet samt den jord vi træder på. Denne smukke jord er vores grobund for eksistens med dens smukke landskaber, frodige natur og naturlige elementer. Livet væk fra naturen kan betyde at den jordnære forbindelse skal genetableres eller ikke har vores fulde opmærksomhed. Idag har vi fokus på at forbinde mennesket til jorden omkring liv, næring og healing, hvor mennesket kan mærke naturens rytmer der hjælper os alle til at mærke roen, balancen og glæden. Kvinder har samlet sig i kredse siden tidernes begyndelse i mange kulturer, for at dele, skabe og forundres.

I dette hjerterum for kvinder, piger og drenge skaber vi samhørigheden, med hinanden og naturen igennem: elementerne, ritualerne, historierne, kreativiteten, meditationen og stilheden ved også at tage dig til Amazonas Regnskov. Kom med din veninde/mor/datter/søn og lad os forkæle og hygge med jer i et meningsfyldt fællesskab.

Praktisk om workshoppen

Varighed af workshop: 150 min. 10-18 personer for alle aldre, afholdes på dansk og engelsk ved ønske. Billetpris: Voksen/barn. 250 kr./80 kr. Billetprisen er inkl. Snack, drikkevarer samt egen blomster parfume til at tage med hjem. Beløbet støtter direkte kunst og uddannelsesprojekt RUNAPA KAWSANA ALLPAN, Verden Vi Lever I, som arbejder i både Peru og Danmark. www.theworldwelivein.net

Ny dato på vej.

Workshoppen afholdes af Julie og Maria

Julie Sichlau er certificeret yogalærer og indehaver af Art of Heart Yoga Studio i Dragør, hvor hun bor med sin familie.  Julie er jordnær, moderlig og omsorgsfuld i hendes tilgang om det er i yogaen, meditationen eller ritualerne omkring de naturlige elementer.

Maria Wiese bor også i Amazonas Regnskov, hvor hun startede med at arbejde i et oprindelige folk program. Hun er grundlægger af og kunstner i projektet Runapa Kawsana Allpan. Maria har rejst på mere end 12 floder og skabt relationer og venskaber på tværs af samfund og oprindelige folk grupper i Amazonas regnskov. Sammen vil de tage dig med på en fantastisk rejse ind i skoven og ind i din kerne.

Kontakt