Header menu

Koncert med Svøbsk & Amager Folkedansere

15 okt

Dato

15.10.2017, 15:00 til 16:30
Kvartetten Svøbsk spiller folkemusik og Amager Folkedanserforening danser

Folkemusik og dans fra Amager

Siden vi indgik aftale med Svøbsk, har vi fået et par idéer til at gøre dagen mere farverig: Amager Folkedanserforening tager imod publikum i deres flotte dragter og deltager i en del af koncerten. Amagertemaet kommer således til at omfatte en koncert med vægt på musik og danse fra Amager. Og mon ikke du også kan smage en moderne amagermad?

Det præcise program for dagen er endnu ikke fastlagt.

Forførende folkemusik

"Svøbsk" er navnet på en traditionel pardans, hvor danserne er i klinch med hinanden. Kvartetten har taget navn efter dansen, fordi musikken spilles tæt sammenflettet med sjæl og indlevelse.

Folkemusik fra Danmark og nabolandene

Musikken er rodfæstet i den blomstrende arv af traditionel musik fra Danmark og de omkringliggende lande. Svøbsk spiller med en stor bredde af musikalske udtryk som forenes med respekt for den danske tradition. Orkestret kan snart fejre 15 års jubilæum og har udgivet tre anmelderroste albums.

Besætningen

Maren Hallberg - harmonika, skeer
Jørgen Dickmeiss - violin, vokal, mandolin, guitar, jødeharpe, mundharmonika
Theis Langlands - piano, mundharpe
Simon Busk - perkussion

Støttet af Dansk Musikerforbund

Arrangementet er støttet af DMF, Dansk Musiker Forbund - i forbindelse med forbundets musikuge "Levende musikuge 2017". Vi takker DMF for støtten!

 

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.